Design til en fagprofession

Studieprodukt 1: Design til en profession

I dette studieprodukt har vi skulle lave et design til en fagprofession. I min studiegruppe brainstormede vi på fagprofessioner og blev enige om at vi ville lave et design til en tømrer. Vi var ikke helt sikre på hvad vi ville designe, men vi kredsede lidt om noget organisering, men blev enige om at vi måtte vente med at beslutte os til vi havde undersøgt brugeren. 

Vi valgte i min studiegruppe at gøre brug af designmodellen FIRE, da vi synes at den er let at gå til og de faser man kommer igennem giver rigtig god mening i et designprojekt som det vi stod over for.

FORSTÅELSE

I den første fase var vi meget åbne og vi undersøgte hvilke problematikker der var i tømrerfaget. Vi indsamlede en masse indtryk og viden i form af billeder og interviews. 

I vores brugerundersøgelse havde vi både fokus på: 

• Billeder af varevogne indvendigt - både i førerrummet og bagagerummet 
• Interviews med tre tømrere

Herunder ses hvilke spørgsmål vi brugte til interviewet samt de billeder vi tog af tømrernes varevogne. 

1. Hvordan får du skruer, søm og diverse fra bilen og hen til byggepladsen?
2. Hvad gør du med rest af søm, skruer, div fra dine lommer?
3. Hvor mange gange går du fra bilen til byggepladsen i løbet af en dag, ca?
4. Er der noget du mangler så du kan optimere din tid? 
5. Er der noget du savner som er et produkt ift. din profession?
6. Er der noget du savner i din værktøjskasse?
7. Er der noget du savner i din bil?
8. Er der et redskab, som du mangler, der kan hjælpe dine ergonomiske stillinger?
9. Er der nogle stillinger i din arbejdsproces som bliver mere brugt end andre?
10. Er der noget du ville ønske var anderledes i indretningen af din firmabil?
11. Hvordan holder du styr på skruer i bilen?
12. Sortere I skrald?

IDÉUDVIKLING

Herefter begyndte vi at brainstorme på idéer til et produkt som kunne hjælpe tømreren med at organisere i førerrummet i bilen. Vi ville gerne lave et produkt med flere delelementer, så vores produkter i sidste ende hang sammen. Vi begyndte at lave diverse skitser og snakke videre om idéer. 

REALISERING

Da vi var ret sikre på hvad vi gerne ville lave begyndte vi at lave prototyper i pap. De kan ses herunder: 

Som det kan ses på vores skitser og prototyper så ville vi gerne lave et produkt der bestod af: kasse (som skulle være basen for delelementerne), to skillevægge i kassen, en papirholder til arbejdstegninger og kopholder. 

Efter at have lavet skitser, prototyper og arbejdstegninger var vi klar til at overveje hvilke materialer vi ville gøre brug af. 

Vi besluttede ret hurtigt at vi gerne ville arbejde i det samme træ, men at træet godt måtte have forskellige tykkelse. Vores tanker bag dette var, at kassen som egentlig er produktets 'base' skulle være i lidt tykkere træ for at være mere robust, imens at kopholder, skillevæg og papirholder kunne laves i lidt lettere og tyndere materiale. Vi besluttede derfor at arbejde med krydsfinér i forskellige tykkelser. Vi bruger 10 mm til kassen og ellers 0,4 mm og 0,6 mm til de resterende elementer. 

Vi snakkede meget om hvilke samlinger vi gerne ville have i vores produkt og vi synes det ville være en lækker detalje, hvis alle delementer var samlet på samme måde. Vi overvejede almindelige kantsamlinger, smig-samlinger, fingertapsamlinger og bare almindelige samlinger med trælim. Da nogle af vores elementer var lavet med 0,4 og 0,6 mm krydsfinér vidste vi godt at det kunne være udfordrende at lave avancerede samlinger. Vi overvejede derfor om vi skulle samle kassen (som det eneste element) med guld søm eller skruer, også lade alle andre delelementer være samlet med lim. Vi endte med at samle med lim, da krydsfinérpladerne simpelthen var så tynde at det var næsten umuligt at få skruer og søm i. Vi besluttede at de elementer der skulle kunne åbne/lukke skulle have hængsler i guld, vi afprøvede forskellige størrelser.

Vi besluttede at bunden skulle nedlægges i en fals, da vi synes det ville give et flot, simpelt udtryk. En fals er et retvinklet indsnit langs kanten af et træstykke. Denne ville vi lave på rundsaven.

De to skillevægge vi skulle have i produktet skulle kunne slides ind i en not-samling. Noten er en rille man laver igennem træet. Denne ville vi også lave på rundsaven.

Det første vi gjorde da vi skulle igang med vores endelig produkt var, at få tegnet op på vores krydsfinérplader og derefter få skåret alle pladerne til på rundsaven.

Da vi havde fået skåret det hele ud sleb vi kanterne meget let, da noget af træet var en smule splintret efter at være blevet skåret på rundsaven. Vi brugte korn 120.

Herefter gik vi i gang med at lime kopholderen og papirholderen sammen og få spændt det op. Vi havde lidt udfordringer med at få kopholderen til at være 12x12 cm, fordi vi ikke havde taget højde for træets tykkelse som skulle lægges til.

Da rammen til papirholderen havde siddet i 20 minutter limede vi også noget af fronten på. 

Vi var nødt til at vente med at lime selve kassen sammen, da vi først skulle lave fals og not i siderne. Dette gjorde vi på rundsaven. For at rundsaven ikke skar igennem hele træet sænkede vi rundsavens klinge. For at få den rigtige tykkelse kørte vi træet igennem rundsaven et par gange. Herunder ses både not og fals.

Da vi nu har lavet not og fals er vi klar til at samle vores kasse. For lige at være sikre på at papirholderen kan være i kassen, prøvede vi at samle den uden at lime, og sætte papirholderen i. Den passede heldigvis!

Vi var nu klar til at samle med lim, men inden vi limede prøvede vi lige at samle hele kassen med sider, bund og skillevæg. Den passede heldigvis også. 

Nu limede vi den sammen! 

Da limen var godt tør kunne vi færdiggøre kassen med skillevægge og front. Vi lavede også kopholderen færdig ved at bore hul til koppen.

Til vores præsentation havde vi lavet en foldevæg med 4 vægge som vi havde inddelt i de fire faser der er i FIRE-modellen. Foldevæggen ses her: 

FORSTÅELSE

IDEUDVIKLING

REALISERING

EVALUERING