En beholder i tekstil med eget tryk




En beholder i tekstil med eget tryk



Da vi fik at vide at vi skulle designe og fremstille en enkel beholder hvorpå vi skulle trykke vores eget tryk, besluttede jeg ret hurtigt at jeg ville lave en beholder, hvor fremgangsmåden skulle være den samme som jeg ville bruge når jeg skulle lave mit design til cyklen. 

Vi havde mulighed for at vælge imellem forskellige metoder, som var nedskrevet på et A4 papir. Metoderne var forklaret grundigt "step by step". Jeg valgte hurtigt, at jeg ville følge opskriften på metode ét, da jeg ikke ønskede en lynlås i min beholder. 

Fase 1: Idéudvikling
Under idéudviklingen, som er første fase i designprocessen, gjorde jeg mig nogle overvejelser ift. hvad min beholder skulle bruges til. Jeg besluttede at det skulle være en beholder der ville kunne bruges til at opbevare fyrfadslys i. Jeg ville trykke min mors forbogstav på beholderen, 'M'. Til at trykke ville jeg gøre brug af et såkaldt 'linoleumstryk".  

Herunder ses mine skitser af beholderen og at mit linoleumstryk. 

INDSÆT SKITSE

Fase 2: Idéafprøvning 
Jeg tog et kig på de materialer vi havde til rådighed, og faldt med det samme over det flotte bordeaux stof. Jeg besluttede mig for, at min beholder skulle have det bordeaux som yderstof og det lyse som foer. 

Jeg prøvede at sy i et par stofprøver for at fornemme stoffet inden jeg gik igang med at sy i mine rigtige stofstykker. Jeg forsøgte også at bruge mit linoleumstryk på et stykke stof, inden jeg trykkede på min beholder. Stoffet og mit forsøg med trykket ses nedenfor. 







Fase 3: Produktrealisering
Da jeg nåede hertil i designprocessen begyndte jeg at skaffe de materialer jeg havde brug for. 


  • Bordeaux stof til forside
  • Bordeaux stof til bagside
  • Hvidt stof til foer på forsiden
  • Hvidt stof til foer på bagsiden
  • Linoleumstrykket med 'M



Som tidligere nævnt fulgte jeg metode ét og de steps der var beskrevet heri. Det første jeg gjorde var altså, at lave mit linoleumstryk. Når man arbejder i linoleum og vil lave et tryk, er det vigtigt at overveje om det er bogstavet man vil have skal "farves med maling" eller om det er rammen udenom der skal "farves med maling" og bogstavet blot skal være stoffets farve. Jeg valgte at det var mit 'M' der skulle "farves med maling" og måtte derfor være meget omhyggelig med at få fjernet nok linoleum rundt om 'M'et'. Mit linoleum endte med at se således ud: 



Efter at have afprøvet mit linoleumstryk, lavede jeg mit tryk på forsiden af det bordeaux stykke stof. Herefter skulle det føntørres, for at få det til at tørre hurtigere. Når det var tørt skulle man stryge på det, således at trykket kan tåle vand osv. 


Når trykket var tørt og strøget, var jeg klar til at gå videre med selve beholderen. 

Det jeg i første omgang skulle gøre var, at sy den bordeaux forside sammen med et af de hvide stykker foer. Det var kun i den ene side jeg syede dette sammen. Det er vigtigt at stoffet ligger "ret mod ret" - altså de to "pæne" sider ligger ind imod hinanden - således, at man dermed syer på vrangen. Det samme gjorde jeg for den bordeaux bagside og det andet stykke hvide foer. Herefter gik jeg op og strøg de små kanter der kom ved siden af syningen. 



Eftersom man kun har syet stofferne sammen i den ene ende, er det muligt at folde de nu to stykker stof ud og lægge dem ovenpå hinanden, således at de bordeaux sider ligger ovenpå hinanden og de hvide sider ligger ovenpå hinanden. Ligesom det ses herunder: 


Nu syer man begge langsider sammen - altså helt fra toppen ved det bordeaux stykke stof og helt ned til det hvide stykke stof slutter. Herefter vender man det hvide stykke stof (det der er foer, og som skal være indeni beholderen) ud over det bordeaux. Herefter strøg vi lige bunden for at få en flot overgang:


Nu syer vi først med lige søm i bunden af beholderen - herefter klipper vi det overskydende stof af, og slutter af med at sy zig-zag. 


Herefter vender vi beholderen om, således at foret kommer indeni og den flotte bordeaux med tryk vender ud af. Herunder ses mit færdige resultat. Jeg har valgt at lave et lille ombuk på beholderen, da jeg synes det giver et fint udtryk. 




Kommentarer